Humleture


Gammelby-humlen,

som gror opaf kampestensladen

Humlelaugets arrangementer (udover humlesamlinger):

Gammelby humlelaug har arrangeret følgende ture:


Bryggeriet Refsvindinge ApS: (2007)

Vores første bryggeribesøg, hvor Morten, Flemming, Lene, Niels & John J. deltog. John var chauffør hvorfor han ikke fik "fuld" glæde af de 16 forskellige øl vi smagte. Foreningen har efterfølgende af to gange fået produceret 1 palle "Ale No.16" med vore egne etiketter som "Gammelby Mosebryg"


Pandekagehuset ved Kvie Sø: (2/8-2008)

Et rigtigt "specialøls-mekka" med focus på Belgiske øl. UHHMMMM! Super aften med fantastiske madpandekager med lækkert fyld.

Der blev bestilt Westmalle Tripel, Düvel, Rochefort nr. 10 og Kriek Lambic for blot at nævne nogle af de gode øl. 15 deltagende.


Den årlige fisketur: (22/11-2008)

Meget kold, men flot dag, som ikke havde ret meget med øl at gøre, men turen var ganske hyggelig. 11 deltog


Fur Bryghus ApS (20/8-2011):

En lang lang tur til limfjordsøen Fur, hvor Willy's kaffeklub og "Troels Trier- lignende" musik underholdte hele bussen.

Deltagende var Michael, Carina, Brian, Rasmus, Lene, Niels, Steffen m.fl. Steffen var chauffør, og vi kom på en fin rundvisning, inkl. den lille samling af amerikanerbiler, som bryggeriet råder over.

Enkelte skulle efter hjemkomsten til sportsfest i Læborg - huha.


Warwik Bryghus (17/11-2012):

Den nye formand Ib, havde skaffet 20 sweetdeal beviser, så vi denne gang kunne fylde en lidt større bus. Musikken i bussen var bl.a. meget passende "Varde Å". Et meget velbesøgt sted, hvor der ikke manglede noget, og slet ikke godt øl. Fra Humlelauget var bl.a. Michael, Carina, Brian, Ib, Lene & Niels med. Finn L. var chauffør og Steffen (chauffør fra vores tur til Fur) var denne gang med som gæst.


Bøllingsø Bryghus (22/3-2014):

Bøllingsø Bryghus, har på frivillig basis brygget øl siden efteråret 2009. Bryghuset ligger i den tidligere kro i Engesvang. Deltagende var Kjeld, Benno, Ib, John J., Allan, Lene T. Niels R., Brian m.fl.


Ølgod Bryghus (23/4-2016):

Ølgod Bryghus lykkedes vi med at besøge i 2. omgang -1. første forsøg var der kun 3 tilmeldinger. I det gamle elværk i Ølgod lavede de naturligvis godt øl, og en fin frokost - 13 af 16 medlemmer deltog.


Ribe Bryghus (3/9-2016):

Besøg med 10 deltagere - Brunch på Quedens Gård og efterfølgende super gennemgang af Ribe Bryghus anlæg og smagning af 10 forskellige og ganske fortræffelige øl. Der var travlhed i Ribe denne dag, som på landsplan var øllets dag, men i Ribe var det så "Vinens dag". Derfor vrimlede det med vindrikkende individer i Ribe.


Rise Bryggeri Ærø (6/4-2019)

En heldagstur med bus til Rise Bryggeri, inkl. guidet rundtur på Ærø og frokost på kroen. Der var 15 glade deltagere på denne fine dagstur. Selve besøget på bryghuset var ikke den største oplevelse, men den guidede rundtur og frokosten var ganske fantastisk


Indslev Bryggeri (Vi håber stadig)

Med vores støtte til Indslev Bryggeri's projekt "Sammen bryder vi muren" følger et besøg på bryggeriet med rundvisning og ølsmagning for optil 15 personer. Desuden følger en messingplade med inskription "Gammelby Humlelaug" på bryggeriet og 5 flasker 75 cl øl fra derfra.

Efter Vestfyens overtagelse, eller snarere efter Indslev's konkurs, er det MEGET uvist om vi får noget for vores sponsorat.